Tirsdag startede Norway Chess 2015, med deltagelse af verdens skakelite (de otte fra top 10, Kramnik og So er ikke med, suppleret med Vachier-Lagrave og norske Hammer) i skyggen, til en hvis grad, med en skandale.

Turneringen har ændret lidt form. 2 timer for 40 træk og 60 minutter plus 30 sek.per træk til resten af partiet.

Det vidste alle spillere, men det gik udover Carlsen som åbenbart havde glemt det. Efter sit 60. træk begyndte han at tænke, vel vidende at der bliver ham tildelt 15 minutter og tabt på tid til Topalov i en klar vinder stilling.

TWIK kommer med en lidt for kategorisk bemærkning:
” he can't blame anyone but himself”. 
Det kan man godt sige, men tilbage står alligevel et par ubesvarede spørgsmål.

Hvorfor har turnerings ledelsen, før første rundes start, gjort spillerne opmærksom på ændringer i spilletid?
(Kan det tolkes som en ekstra service, eller var ledelsen lidt i tvivl om, at alle spillere havde fattet ændringen?)

Hvorfor har Carlsen, som kom lidt sent til første runde, ikke fortjent at blive mindet om det som alle de andre?

Turneringens video viser tydeligt en forvirret Carlsen. Desværre kunne man ikke høre, hvad de taler om, men jeg kunne tolke Topalovs håndbevægelser, i starten af videoen, som at alle tilstedeværende spillere blev mindet om ændringen.

Morten fremviste en meget interessant video som behandlede engelsk åbning set fra sorts side.

De første tre brætter bidrog med Samsøs nye kartofler til den flotte sejr over Helsingør, som havde både Sune Berg og Erling Mortensen med på de to første brætter.
Klaus kom skidt fra åbningen mod Sune, og da han tabte på tid i tredve træk, så var det på tide at tabe.

Søren stod længe godt upåvirket af, at det var den gamle rotte Erling Mortensen, der sad på den anden side af brættet. Så fik han en skeløjet plan, og Erling var over ham. Søren havde redningstræk, men kunne ikke se det, og så er historien slut.

Jesper spillede en uklar åbning, som han formentlig ikke kendte så godt, og kæmpede som det skal gøres når man spiller holdkamp, men forgaves. Men så begyndte det at lysne i horisonten, et fænomen ikke almindelig for disse årstider.

Jeg trådte lige ind i spillelokalet for at se Mortens sabelmåne lignende smil, så vi begyndte at reducere opfattelsen om, at vi skulle tabe kampen.

Endnu mere glad var Jens for sin sejr, overgik sig selv, afleverede den gule side af sin notering, mens jeg stakkel tabte både næse og øjne, og i forvejen hører ad helvede til.

Jan ventede tålmodigt på at modstanderen skulle fejle, og da dette skete, så var han over ham og med sikker hånd tilføjede han den tredje sejr i hus.

Claus og hans modpart brugte vippebræt for at komme op og ned i spillet, så blev det for meget for begge og de delte.

Nu stod det hele på Torbens skulder, om vi ville vinde eller komme lige til stregen. Han havde en dygtig koreograf til at iscenesætte aftenens forestilling, nød i rampelyset, og var lige ved at falde i søvn, men tog sig sammen, og så var sejren i hus på Frødings Allé.

Ud af den blå luft:
En uidentificeret genstand fra rummet af ikke defineret størrelse, måske som en grøn ært, måske som Rolls-Royce, nærmer sig jordens atmosfære, kommer let gennem de første forhindringer takket været de mange ozon huller, men så pludselig totalt uprovokeret eksploderer den med et brag, lydbølger af høje lyd frekvenser som vores ører ikke kan høre, får ikke modstand i atmosfæren, og en sværm af små partikler nærmer sig med stor fart Frødings Allé 8A, og mange andre steder på jorden, mens Odysseus folkene, uvidende om faren, sidder tavse og spiller det spil, de kan godt lide.

Epilog:
Halvdelen af de tilstedeværende klubmedlemmer bliver ramt i nogle nervecentre, de ikke engang er klar over eksisterer i deres hjerner, og pudsigt nok påvirker det deres syn, ikke deres hørelse, at de i en brøkdel af et sekund bliver skak blinde.

Forundersøgelse:
Hvordan ellers vil man kunne forklare Sørens 27. træk, Michaels 34., Steffens 26., Pouls 47., Jens 12., til dels Poulsens 32. og kun lidt Henriks 30.

Efterretning:
Tag den tid det kræver, spil vinterturneringens 7. runde partier, og find svarene som kan få min påstand til tælling – en – to – tre – fire – fem – seks – syv – otte – ni - ti, og slut for i dag.

Det nye år startede med en pæn samling af klubmedlemmer, til årets klubmesterskab i lyn skak.

Efter de første tre runder annoncerede jeg et triumvirat, med ratings favorit Søren Berg i spidsen, for tiden godt spillende Jens og formanden. Men vandet løber med lethed over forhindringer. I de to næste runder væltede strømmen med Jens og formanden Sørens kajak, og de padlede fra ham uden at han kunne formindske afstanden på resten af turen..
Parløbet med Jens og formanden varede længe, helt til den11 runde. Som nogle sultne jægere nedlage de en efter en, i fjerde runde var far og søn Berg deres ofrer.
Men i 12 runde mødte de deres overmænd i Poulsen og Brønnum.
Og så skulle de to møde hinanden i den næstsidste runde, og formanden kunne ikke skjule sit smil, da jeg kiggede i hans retning for at spørge ham om resultatet, og det var let for mig at tolke smilet som gevinst. Nu var spændingen på sit højeste, ikke dalende, da Jens i sidste runde havde en svagere modstander på ratings papiret i Morten, end formanden, som skulle møde Poulsen.
De vandt begge, formanden endda med et smukt angreb, og nu må jeg skrive med store bogstaver. 

FORMANDEN blev udråbt som klubmester i lyn.

Men han skulle ikke nøjes med det, da han også vandt gruppe 2.

Jens blev naturligvis udråbt som vinder af gruppe 1, men det var tydeligt indprentet i han ansigtsudtryk, at han ikke var helt tilfreds med det. Med høje klapsalver blev vores unge komet, sønnen til Søren Berg, Arthur hyldet som vinder af tredje gruppe.

Og så kommer vi til aftenens ikke inspirerede indslag, at alle vindere skulle have en flaske vin i præmie (heller ikke vores dygtige formand kunne finde på noget andet), og jeg hørte den generte Arthurs stemme – ”far, du tager den vinflaske med hjem”.