På dagens dato 27.maj 2019 indeholder Odysseus database 9128 partier.
Utroligt, at jeg har tastet dem næsten allesammen.

Jeg har brugt en rum tid for at løfte databasens ansigt.

Nu er alle nuværende og gamle Odysseus skakspillere indtastet i rækkefølgen:
efternavn – navn – mellemnavn (fuldt eller med forbogstaver i få tilfælde). Dette også gælder deres modstander, men jeg kendte ikke alles fulde navne, så der er mange forbogstaver.
Jeg har gået databasen godt igennem, så der findes ikke nogle dubletter. I mange tilfælde, hvor jeg ikke har kendt skakspillerens navn, har jeg erstattet det med NN.

Der er 39 spillere som er præsenteret med over 100 partier, 23 af dem er nuværende medlemmer.

Vores afdøde medlem Poul Steen Nielsen fører listen med 536 partier.

Af nuværende medlemmer (også B-medlemmer) er fire kommet over 400 partier, Klaus Erik Poulsen (470), Claus Olsen (466)-(i DSU registreret med Claus B. Olsen, men hvad B står for ved jeg ikke), Søren Klausen (436) og Steffen Petersen (413).

Fire Jan Brønnum (371), Jacob Sylvan (364), Thorleif Meyer (355)-(som hed noget helt andet i sine yngre dage), Klaus Gadegaard (301)-(som også hed Hansen) og Jesper Arwid Nielsen (300) og er kommet over 300 partier.

Syv Henrik Ørnebjerg (284), Bent Bolvinkel Fischer (264), Morten Majlund Nielsen (259), Klaus Bjerre Hansen (242), Søren Berg (238)-(havde også Jørgensen som efternavn og har krævet mange rettelser), Simon Reusch (237) og Jerry Møller Jensen 231) er kommet over 200 partier.

Medlemmer med over 100 partier er følgende: Jesper Klausen (188), Jens Juul Hornsgaard (182), Stanislav Kostic (174), Claus Mosby Jespersen (143)-(kendt også som Ludwig), Morten Andersen (131), Ole Munch-Pedersen (116), Bo Porsdal (114)-(har også Poulsen som efternavn, men vil ikke bruge den) og Jesper Bruun (108).

Jeg overfører den nypudsede database til nettet.

For alle klubmedlemmer som ikke får Gladsaxe Bladet, bringer jeg her artiklen om Odysseus, skrevet af GB journalisten Jan Løfberg, som øvrigt har været tidligere klubmedlem.

Skak og whisky

Skakspillerne i Odysseus smagte på skotsk whisky – efter spillet

Skakforeningen Odysseus i Søborg prøvede at tænke nyt, da man i forrige uge havde ”Skak og whisky”. En lille snes medlemmer mødte op for først at spille lidt skak og derefter smage whisky.

Først blev der spillet tre runders lyn skak. Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder blev rundbarberet i alle tre skakpartier: Jeg er lidt rusten, klynkede journalisten. Men der var ingen barmhjertighed på brættet, så revanchen måtte søges efterfølgende.

Thorleif Meyer og Klaus Poulsen mødte om med fire flasker hver. Nogenlunde afstemt så skakspillerne kom igennem ”blended whisky” og ”single malt”. Der var kun skotsk whisky på programmet, og deltagerne blev ført rundt fra Lowlands, Highlands, Speyside og Islay.

Klaus Poulsen, der et par gange har været på destilleri rundtur i Skotland, og han øste af sin imponerende viden i timevis, mens smagsprøverne blev skænket op i glassene. Spørgelysten var stor, og flere deltagerne kunne bidrage med deres egen og forbløffende store viden om de gyldne, skotske dråber.

Som en finale havde Jens Hornsgaard taget en dansk whisky med fra Kolding. Det var nogle private som havde lavet deres egen whisky. Blot et dusin flasker producerede de dengang for ti år siden. Det endte med at blive en flot afrunding på aftenen.

Skakforeningen Odysseus spiller hver torsdag på Frødings Allé. Klubben er netop rykket op i landets næstbedste række, 1. division. Og normalt plejer man kun at spille skak i klubben, men whiskysmagningen var en stor succes, så mon ikke den bliver gentaget?

Claus brugte sikkert ikke mange sekunder på at fastslå hvids katastrofale fejltræk Dg3. Men det påvirkede ikke hans rolig balance, og efter overvejende tid flyttede han
sin springer til skak feltet.
Hvid kunne vælge at spille videre med dronningen i underskud eller at opgive.

Sikkert i diagrammets stilling fik Arthur ideen……............

Søren har ikke haft sin dag, og så er der ikke mere at sige om hans parti.

Stillingen har duft af remis, men er forstyrret af temmelig meget mangel på tid for begges velkommende.

Hvad skulle Arthur spille, for at bibeholde den dejlige duft?

I sådanne stillinger, når kongen har besat forvandlingsfeltet, er der klart remis ved korrekt spil. Konkret var Williams dilemma – hvor skal kongen flyttes,
til venstre eller højre? William valgte forkert side og tabte partiet.

Hvilket felt flyttede han kongen til?

Hele den foregående uge var en SORT UGE for Odysseus holdskak. Alle tre hold tabte.

Det mest overbevisende nederlag var det i Lyngby, hvor vores 3. hold var klar favorit på papiret (5.88 - 2.12), men, men, men det var åbenbart en tiger af papir da holdet tabte med 7 : 1.
På den anden side blev tabs billedet vendt på hovedet med 2. holdets nederlag mod Caissa Gladsaxe. De var klare favoritter og levede helt op til forventningen.

Men der var dog nogle lyspunkter i den sorte uge.

Jeg kan ikke lade med være at komme forbi Morten Andersen flotte angreb med gevinst til
følge mod Danmark nye kvindeskak komet Ellen Fredericia Nilsen, som nu er ratingsmæssigt stærkere end sin mor Luise. Der var ingen tvivl om, at hun var skuffet, og hastigt pakkede sin stort medbragte taske og forsvandt selv om hun til Morten gav tilsagn om at de skulle analysere partiet.

Jens’ modstander kom med ”computer 3. g3 træk”, med Jens var ikke uforberedt, og svarede
med tilsvarende ”computer 3.b5 træk”. Med en sikker hånd fulgte Jens sine brikker, kom til
en enorm stor fordel midt i partiet, men holdskak forhindrede modstanderen i at opgive mange
træk før det 51.

Morten spillede mod en 11-årig indisk eller pakistansk dreng, men med 1792 ELO rating i bagagen. Mortens erfaring i slutspilsfasen af partiet var afgørende for hans gevinst.

Ludvig hentede den eneste sejr i hus mod de stærke Caissa folk. Det som har været karakteristisk for hans gevinst var, at højest sandsynligt vandt han på tid. Ludvig er ellers kendt som tidnøds narkoman.

I den pauvre høst kom resten af point fra remis partier. Her vil jeg fremhæve Claus Olsens 95 træk lange strid for remis ud over det almindelige.

De ulige hold 1 og 3 ligger nu i starten af skaksæsonen også på ulige plads nummer 7 i deres respektive kategorier, mens 2. holdet holder bunden varm.

Jeg kan ikke glemme Thorleifs forundrende ansigtsudtryk, hvor hans karakteristiske øjenbryn rejste sig på panden, mens de passerede et par dybe panderynker og var på vej til at forsvinde i hans grå hår manke, da jeg kom forbi mens han analyserede partiet med Jerry, og prompte udtale mig ”at han var heldig at vinde partiet selvom han stod dårligt”.

Jeg kunne hverken fatte eller forstå hans reaktion, men det var min sidste bemærkning før jeg sagde tak for i aften og var på vej hjem.

Meget klogere blev jeg der hjemme, mens jeg tastede hans parti og fik Fritz til at komme med sine bemærkninger.

Men hvad skyldes min prompte kommentar ved partianalysen?

En ting er, at øjne hele tiden sender billeder til hjernen, men en helt anden ting er hvordan ens hjerne opfatter det. Billedet er højest sandsynligt det samme. I den konkrete situation, fortolker billedet af en stilling i partiet mellem Jerry og Thorleif, lad os nu understrege med det samme – ikke misfortolkes, min hjerne som dårlig for Thorleifs velkommende. Jeg baserer min påstand ud fra min skak viden, og jeg kan roligt indrømme, at den er begrænset i forhold til meget mere skak seriøse klubmedlemmer.
Sikkert vil et mere forsigtigt klubmedlem dæmpe sig med sådan nogle pompøse bemærkninger, men jeg er den som jeg er, og heller ikke bange for at dumme mig.

Skal jeg så sige undskyld til Thorleif, og få hans øjenbryn tilbage på plads? – måske ved lejlighed!

Odysseus nye skakkomet den 10-årige William viser, at han udover at han kan spille skak på et niveau som ikke forventes af en knægt i hans unge alder, også har tilegnet sig en pæn dosis humor.

I hans parti i sjette runde mod den erfarne Steffen, kom han efter sit 38. træk til at
række hånden frem som tegn på remis tilbud, men Steffen syntes at der kunne spilles mere.

Der blev spillet yderligere 25 træk, hvor Steffen to gange tilbød remis og blev afvist, kom det
til stillingen i diagrammet. Her udviste den unge sin sans for humor, mener jeg i hvert fald.

Han træk sin konge til e4.

Alderdommens onde hilsener, smerter og hold i lænden, udrettede sig til at jeg ikke kunne gå helt oprejst, så jeg blev, med en bitter smag i munden, hjemme i stedet for det planlagte besøg af første runde. Skaden var heldigvis ikke alvorlig, så nattens søvn var helbredende.

Så dagen derpå besøgte jeg Thorleif, som flittig, efter at jeg overfaldt ham sidste klubaften om at gøre det, samlede de gule noteringslister. Der manglede en – sagde han med forsigtig og lidt skyldig stemme – men Klaus Bjerres og Henriks parti var udsat, så ingen behov for undskyldning mente jeg, men sagde ikke noget.

Mens jeg så tastede partier der hjemme, og det er ikke altid nemt på grund af blandt andet noterings fejl og spillernes svært læselige skrift (nogle gange ligner de egyptiske hieroglyffer, andre gange hønsefødders spor i sandet) voksede i baghovedet ideen om at udvælge en som jeg syntes var spændende og udpege denne som rundens frisk spillende.

Så valgte jeg Morten Andersens parti mod sådan set en jævnbyrdig modstander fra Caissa.

Nu får I ikke mere på denne side, men jeg anbefaler den nysgerrige læser at se partiet i Odysseus samling af skakpartier for skaksæsonen 2018-2019. Måske Morten som skribent ikke vil være enig i mine bemærkninger, men det er der ikke noget at gøre ved.

Da jeg ankom lidt over syv, hvor det sidste august dags tusmørke stille og roligt begyndte at omlægge sig til bare mørke, mødte mine øjne det sædvanlige billede for en torsdag aften, denne gang med fornavn – klubbens åben hus aften.

Morten gnavede stadig de sidste bidder af sin fastfood i sig, sikkert købt et eller andet sted på Søborg Hovedgade, Bent sad over for et nyt medlem og lynede, Jens, var i dagens anledning, i gang med at stable på benene et annonceret oste bord ved at lægge fransk brie og camembert og en skive formodentlig dansk ost, samt to smøre oste, sammen med skiver af flutes og en slags mørkt brød samt kiks, alt det skulle nydes med rødvin.

To formænd, den nuværende og den tidligere, testede, helt frivilligt, om ROYAL STOUT har ændret smag i denne usædvanlige sommervarme.

Jerry, som jeg ikke har set længe, var med og så Olsen og Ole med deres pæne frisurer.

Og så skulle der lynes.
Jeg skulle være med, ikke helt frivilligt, som nummer ti og spares for oversiddernes blikke.
Det nye medlem skulle registreres, og mine høre apparater kunne ikke overføre til hjernen hans efternavn, så jeg henvendte mig til den gamle formand om hjælp, og han sagde Nejst. Aldrig hørt før, men hos andre kunne jeg ikke notere nogen overraskelses tegn.

Jeg blev befriet for at spille da Poulsen ankom efter første runde og ikke havde noget imod at fortsætte i mit navn.

Hold da helt op, han scorede ikke mindre et otte på stribe og blev aftenens lyn vinder. Hvis jeg kunne præstere sådan et resultat, ville jeg vinde over 400 ratings point, men om det kunne jeg ikke engang drømme.

Sommeren holder godt greb i disse sensommer tider, så de fleste mødte op i korte bukser men med hvid forskellige ønsker om hvordan simultan mod Søren skulle forløbe.
Hele seks af Sørens syv modstander på vejen til klubmesterskab mødte op.

Bent vandt som den eneste over Søren i vinterturneringen, han tvang Søren til at opgive allerede i 19. træk, og kom med et skjult smil i baglommen.

Jens med dårlige minder i hukommelsen, husker at han blev positionel udspillet.

Morten med to nuller vil ikke traske forbi muligheden for en delvis revanche.

Ole blev som hvid nedspillet i et relativt kort parti, og Henrik havde ikke glemt at han tillod sig at hans dronning blev fanget.

Alle havde en klar dagsorden.

Og så kom Poulsen, som sædvanlig lidt for sent, med halv dårlig smag i munden, remis i de ordinære runder og tab i spillet om klubmesterskabet.

Vi seks andre, med Olsen i spidsen efterfulgt af Thorleif har spillet ikke mod Søren i
vinterturneringen. Og så kom Nicolaj som nyt medlem, Bo, Jan Sander og mig, ja hvad skal jeg sige - som sen, let aftens mad til løven.

Aftenens tema blev åbenbart sicilianer, Søren eftertragtede en åbning, i mange varianter. Hele syv partier.
Desværre fik Søren kun en beskeden remis ud af anstrengelserne i den Sicilianske varme.
Bent gentog sin bedrift fra vinterturneringen og de fire andre Morten, Ole, Jens og Henrik fik revanche.

Da Nicolaj ikke afleverede noteringsliste og hurtigt gik hjem, så blev han udpeget som taber af mig.
Undskyld Nicolaj.

Et lyn sommer aften med tusmørke smil i mundvigen, tvang sig igennem de for nylig pudsede vinduer og hilste velkommen til klubaftnernes bærende kræfter og forhåbentlig et nyt medlem. Meteorologerne var forsigtige med forudsigelser om torden og lyn den torsdag aften, men det forhindrede ikke, i hvert fald den skaksultne samling, at lyne med tordenens skrigende udbrud langt væk bagved horisonten.

Mister Meyer, som er på kanten med resten af den skrivende verden, på grund af at hans højeste ønske er at hans fornavn bliver stavet Thorlife, imponerede ikke omverdenen som staver det som Thorleif, og holdt hovedet gående i vindertanker. Nok om navnet, men med aftenens lyn skak overholdt han forventningerne som højest ratet og vandt turneringen, endda før han
kom ned i stolen overfor Bent i sidste runde.

Mens Claus, Jens og Morten, slappede lidt af (Claus virkede som en, der helst ville puttes i seng, Jens havde problemer med de fire minutter og Morten havde lige spist, og med maven som skal fordøje kan man ikke mave sig frem i stillingen) dem fra andet hold, Bent og Ole, udnyttede ovennævntes svaghed og kom fortjent på podiet.

Vi fire gennemsnits halvstærke skak entusiaster holdt sig til de fire sidste pladser.

Så gik jeg hjem, forfulgt af mørket som listede sig i stilling for at bekæmpe sommer lyset.

Med Harzen som en grøn pude i baggrunden, ligger den lille landsby Ströbeck og døser i middagsvarmen, den dag vi besøgte den, efter at jeg, dagen før, på kortet over Tyskland fandt, en sjov overskrift ”Schachdorf Ströbeck”. Jeg må straks bekende, at jeg ikke kan danne en helt simpel sætning på tysk, men fruen klarer sig fortrinligt, og viser straks sin sprogfærdighed og forklarer, at det er en skak landsby. Det skal du se, tilføjer hun, så derfor måtte vi korrigere rejseplanen for dagen. Et hurtigt besøg på Google vækker min dovne nysgerrighed, ved at forklare, at der findes et skakmuseum der. Selvfølgelig er Google yderst informativ, så jeg kunne taste museumsadressen i GPS’en, den tavse men værdifulde rejse ven.

Efter et godt stykke tids kørsel fra stedet hvor vi havde lejet en komfortabel lejlighed oppe i Harzen, hilser vi på de første huse hvis facader er dekoreret med skak brætter af forskellige størrelser, form og farver. Der er ingen levende sjæl at møde på de brolagte gader, ikke engang en hund som gør og hilser tilbage, kun i skyggen af en træstub mødte vi en kat som ikke engang ville løfte hovedet som hilsen. Så åbner der sig en rimelig stor plads foran udsigten gennem bil ruden, og øjnene fastgjorde de omkring liggende gamle bindingsværks huse, og midt på pladsen er der et kæmpe skak sort hvidt bræt bygget af små firkantede sten. På en side af pladsen gemte sig en skak kro bagved lukkede vinduer og en port, og på den anden side henviser et par trapper vejen til skiltet med skakmuseets åbnings tider.

Mens jeg skulle finde en plads hvor jeg kunne parkere bilen, undersøgte fruen museums skiltet. Vi var heldige, museet var lige åbnet, og en smilende ung kvinde hilste os velkommen, og forklarede at udstillingerne findes både på første etage og i kælderen.

Jeg var imponeret over den store samling af skak brikker og brætter, og fotograferede flittigt så godt det kunne lade sig gøre.

Brikkerne dækkede motiver fra alle verdens bredde grader, fra igloer og eskimo i det kolde nord, til træ udskærings kunstneres værker fra de afrikanske lande. Fantasien og opfindsomheden kom på prøve, da materialet var blevet valgt til brikkernes fremstilling. Sten med tegninger af konger, løbere og heste, dygtigt foldet jerntråd med brikkernes traditionelle udseende, elfenben og fedtstens udskæringer.

En vitrine med særlige brikker lavet af krigsfanger fra anden verdenskrig fangede min opmærksomhed, men desværre er jeg døv for det tyske sprog, så ingen forklaringer om stedet og materialer.

Dyr som motiv var også at se i glasmontre. Kan du godt forestille dig, at små pindsvin, hjorte, vildsvin, bukke og kaniner danser på skak felter i takt med dine udtænkte varianter i spansk eller slavisk. Motiver med mennesker fra middelalderen, russiske træ dukker, porcelæns figurer, fjernøstens fabulerende skikkelser, samt ”Deutscher Bauernkrieg” gemte sig i de opstilede glasmontre.

En særlig afdeling dækkede spil med skakbrikker på et lidt anderledes skakbræt, for at slutte med tredimensionelle skakspil. Med alle de særlige brætspil følger regel sæt, men det var for  krævende at sætte sig ind i, på grund af for mig ukende tyske gloser.

En serie af billeder følger med hvis du klikker her, og så kan du måske finde noget fra teksten ovenover.

I første runde fik Morten MN lov til at møde den norske stormester Jan Ludvig Hamme, senere turnerings vinder, med sorte brikker.
Efter de første fire træk af en af de utallige dronning gambit, blev Hammer overbevist om, at Mortens teori ikke fejler noget. Så hans femte træk 5.b3 brændte på Mortens nethinde og satte hjernen i beredskab. Nu skal der spilles skak, uden at hukommelse skal grave sig ud i kendte teoretiske varianter.  Med 29. træk gav Morten en bonde, og det skal man ikke gøre til en stormester. Fire træk senere vurderede stormesteren, at hans tårn får en let officer og en bonde (et smule tvivlsomt offer, som han aldrig ville spille mod en jævnt ratings modstander) vil sætte Morten i yderligere svære overvejelser, hvor et fejl træk kunne være afgørende for partiets resultat. Og det træk kom i partiets slut fase, og Morten kunne ikke andet end at gå ned med flaget.
Men ærlig talt, en flot kampvilje udviste Morten.

Morten A’s modstander burde ikke udvikle hovedpinetilstand i den varme ved nord Sjællands kysten. Han åbnede med sin yndling engelsk, og hans modpart fejlede allerede i det 7. træk, for så senere at opgive i det skæbnesvangre 13. træk.

I anden runde var det Morte A’s tur til at møde en stormester. Og for at det ikke skal være løgn, så kom der igen en lille overraskelse fra stormesterens side i åbnings teoriens fase (ifølge Fritz kan trækket 4.Sbd2 spilles, men jeg har ikke et eneste parti i min over 10 millioner store database). Et par unøjagtige træk gav i første omgang stormesteren initiativ, senere positionel fordel, og til sidst materiale gevinst, som tvang Morten til at opgive.

I den første fase af spillet viste Morten MN større opfindsomhed på brættet end hans svenske modstander, og kom til en kæmpe positionelle fordel, samt at han tvang modstanderens konge på en lang rejse og tynd is. Men denne juli måneds varmebølge kom til at smelte både isen og fordelen, og så skulle Morten til en langvarig kamp. Kendskab til bedre tårnslutspilteknik gav pote.

Når Morten A sidder bagved de hvide brikker, forventer jeg at han åbner med 1.c4 og spille engelsk. Men Morten spiller lige så tit 1.e4, som nu i den tredje runde. Morten vandt et meget spændende parti og endda publikums venligt parti, hvis nogen valgte skak og træ brikker i stedet for strand og sand og afkølet Kattegat vand.

Morten MN havde fornøjelsen af at møde en dansk IM-er, som var en meget lovende ung spiller, men kom ikke længere end til den næste bedste skaktitel. Efter en mærkværdig åbningsfase, kom et par af Mortens unøjagtige træk til at skaffe IM-er positionel overvægt, så han kom i tårnslutspil med en mindre bonde. Og ikke bare en helt almindelig bonde, men en fri bonde som spillede hoved rollen i en smart afslutnings kombination, som tvang Morten til at opgive.

I 4. runde mødte Morten A en af de utallige unge norske spillere af højst sandsynlig indisk afstamning. Med sine 14 år havde han allerede med sig både frækhed, mod og godt overblik over, hvad der skete på brættet. Træk på træk pressede han Morten, og i partiets slut fase følte jeg at han næsten fysisk overfaldt ham og vandt smukt. Morten havde ikke så meget i ratings favør, søde + 201, men til gengæld havde han 44 år mere i bagagen.

Morten MN skulle også møde en norsk spiller, bare 10 år ældre end Morten A,s norske spiller. Partiet kan kort sagt beskrives med, at det var et rigtig langt tårnslutspil som strakte sig over 70 træk ved at slutte med to konger alene på brættet uden undersåtter i deres kortege. Morten havde + 233 i rating og + 25 år længere erfaring.

I femte runde spillede Morten A tålmodigt en af sine varianter i engels og ventede på en modstander fejl. Det var et uforsigtig forfejlet skridt af hendes højheds majestæt midt i spillet, som blev start skud for Mortens offensive fremmarch mod kåringen som partivinder.

Morten MN har åbenbart fået smag for halve point og kunne åbenbart ikke indstille hjernen på andre tankegange. Han oparbejdede et rigtig godt forspring i midtspillet, tanke labyrinten under kasketten har lidt i varmen og vil ikke producere flere kreative tanker.

En helt almindelig onsdag, 6. rundes dag, kunne udråbes som Mortens og Mortens dag. Nemlig begge Morten vandt for første og sidste gang i løbet af turneringen. Og ikke nok med det, de vandt over to norske spillere, og gengældte for 4. rundes ydmygende indsats.

7. runde indeholdt en flot indsats af Morten A, som vandt over en svensker som var ratings favorit. I slut spillet satte svenskeren alt i at forcere en fri bonde på vej til ny forstærkning på brættet, uden at kaste et kritisk blik på Mortens rene bonde med frække tanker.

Morten MN var tilgængelig svine heldig. I et slutspil hvor han stod til sikker tabs stilling, blev han skånet af modstanderens uopmærksomhed eller mangel på erfaring for hvordan man vinder sådanne stillinger.

 

Så Morten kunne tilføje en ekstra remis til sin pointhøst.

Billedet af ottende runde kunne males som en sort streg tegning, men på papiret var de to skandinaviske brødre, en norsk og en svensker, klare ratings favoritter.
Morten A kæmpede bravt hele partiet igennem mod en svensk IM-er, men i slut spillet faldt han i en smart opstillet fælde og måtte se sig besejret.

Morten MN har spillet en solid siciliansk og havde i udsigt en mere eller mindre sikker remis, da han blev uforsigtig og smed alt godt fra brættet i sandet på Konventum strand.

9. Runde var en pointmæssigt gentagelse af 4. runde, nemlig kun ½ point til M & M.
Morten A. har, for mig uforståeligt, givet sin svenske modstander, som var på forhånd ratings favorit, to bønder med et lidt slapt spil. Det resulterede i at modstanderen kom til slutspil med to bønder til overs, og de fik indskrevet på deres pander med store bogstaver – vi er frie bønder.

Om det var varmen eller noget helt andet mig ukendt ved jeg ikke, men Morten MN kom aldrig frem sit gå på mod i de fleste turnerings eftermiddage. Hans spil virkede på mig meget blegt og næsten anæmisk. Så en remis mod en måske mere oplagt spiller, ja, jeg kunne ikke få brikkerne til at danse høstdans, mens jeg flyttede dem på skærmen med musen.

I sidste runde kom Morten A med sin engelsk og lurede tålmodigt på at modstanderen begik en fejl. Det kom i 17. træk, og så var det en kort proces at tilføje den sjette gevinst, et halvt point mindre end sidste år.

Morten MN spillede en lige kamp helt til slutspillet. Så udtænkte han pludseligt en smart måde til at sætte sig selv i træktvang, så modstanderen kunne ikke andet end at føre partiet til gevinst. Jeg tror helt ærligt, at Morten en gang undrede sig over det, eller fik sig selv til at blive ked af det.

Alt det jeg har skrevet vil forstås bedre, hvis du bruger tid på at se på partierne.

Politiken Cup

For nogle uger siden holdt Claus Olsen et eminent foredrag om Politiken Cup gennem tiderne, men min hørelse er meget dårlig, så hvis jeg efteraber noget, så får Claus en undskyldning ved lejlighed.

Sommer turneringen startede i 1979 som Copenhagen Open, så blev det til Politiken Cup i mange år, og nu hedder turneringen, ved sit 40 års jubilæum, Xtracon chess Open. Forskellige sponsorer, forskellige navne, men skak som fælles nævner.

I de første 20 år deltog Odysseus med fire spillere som vi godt kender, nemlig Claus Olsen (1989), Jan Brønnum (1989), Klaus Erik Poulsen (1992) og Søren Berg (1996), nogen som ikke er mere mellem os Poul Steen Nielsen(1997), og fire gamle Odysseus koryfæer Flemming Fuglsang, Mads Reinert, Jens Erik Hald og Jan Novak Christensen. Flemming, før han sagde farvel til klubben, nåede at deltage ti gange.

Inden sammenslutningen med Tjelfe nåede Jacob Sylvan at deltage otte gange i rap fra 1991, Trine, Helge Neesgård Madsen og Stig Eillegaard Jørgensen en gang hver.

Efter sammenslutningen i 1998 til i dag, var der ikke et eneste år uden Odysseus deltagelse. Jeg opremser bare navne: Carina, Tjørnsted, Steffen Petersen, Uffe, Kim Linde, Orla, Michael Marshall, Steffen Michael Kristensen, Jens, Torben Rønsted, Jan N. Christensen og Steen G. Nielsen.

I 1999 og 2005 kom ikke mindre end seks klubmedlemmer til at svede ved brættet i sommervarmen.

Olsen ventede 10 år med at vende tilbage til turneringen, Jan Brønnum 14 år, men rekordholder er Klaus Erik Poulsen med hele 19 år. (1992 og 2011)

Siden 2001 hvor Peter Heine Nielsen blev vinder på deling, har ikke nogle danskere vist sig i toppen. Aller første turnering i 1979 blev vundet af Carsten Høi. Ud over de to nævnte var Lars Bo Hansen, Henrik Danielsen, Bjørn Brinck-Claussen, Erling Mortensen og lange Jens vindere af turneringen i perioden 1979 – 2001.

Den bedste scoring opnåede Krishnan Sasikirin (2002), Parimarjan Negi (2013) og Xiangzhi Bu (2014), nemlig 9 af 10, med 8 gevinster og 2 remiser.

Jeg var fotografen i årene 2002, 2003 (Nørrebro halen) og 2004 (Høje Tåstrup), som Odysseus bidrag til turneringen, udover Claus Olsen som dommer.

Morten Andersen har åbenbart forelsket sig i det Nordsjællandske ambient, så det bliver 8. gang han dagligt kører op til kysten i de ti dage turnering strækker sig over.  I skrivende stund følger Jan Brønnum og Morten Majlund Nielsen med i årets turnering.

Jeg vil selvfølgelig informere SPOOFA læsere fra runde til runde om resultater og viser partier, og måske en gang vil jeg tage turen til kysten for at få nogle billeder.