I 1997 udgav redaktøren Stanislav Kostic syv numre
Ud fra forside billederne på de syv numre kan ses, at jeg eksperimenterede for at finde en standard forside til klubbladet. En anden ting har jeg helt bestemt, klubbladet skal trykkes på mindst 50 sider.
Januar nummers forside billede var et, som jeg har malet og titlen var ”Korrespondance skak”. Bagsiden brugte jeg til en mad opskrift.
Under analyse viste jeg en italiensk skakspiller Marco Martinis analyse af en ”Budapest opstilling” med
d4-Sf6, c4-e5, dxe5-Sg4,Sf3, på ikke mindre end 13 sider.
Årets nytårs lyn vandt Klaus Gadegaard med 10½ af 12, tæt efterfulgt af Søren Berg med 10.
Under ”Odysseus på eventyr” skriver jeg blandt andet:
Men hvad er et eventyr, hvis man ikke kan finde på at besøge et rigtigt eventyrland. Så Odysseus surfede lidt og fandt Disneyland i Paris. Dddddisneyland … dddder … eeer … fffor .. bøøørn!!! Ja de er korrekt, men man skal ikke hænge sig ret meget i det, se lidt efter deres rating. Siden 1993 har Disneyland organiseret skakturneringer for piger og drenge under 14 år som et led i reklame, men jeg synes med et godt formål, da det samtidig også er reklame for skakspillet.
Drenge 14 år
1.Hua Ni (Kina) uden rating (i dag GM 2651)
3.Grischuk (Rusland) 2375 (i dag GM 2767)
4.Bacrot (Frankrig) 2470 (i dag GM 2721)
Drenge 12 år
2.Harikrishna (Indien) uden rating (i dag GM 2732)
Pige 12 år
1.A.Kosteniuk (Rusland) 2295 (i dag GM 2542)
I marts måneds klubblad kan blandt andet læses, at Klaus Gadegaard for femte gang blev klubmester, at redaktøren brugte tid på at udtænke en underlig udregnings metode for lyn skak rating som sikkert ingen, undtagen ham selv, vil bruge.
Marco Martini bidrager med 15 sider analyser af Skandinavisk. Redaktøren anbefaler ”University of Pittsbourg” som stedet, hvor der kan hentes skakpartier.
Til maj nummeret havde jeg tegnet karikaturer af 17 medlemmer. Jeg var sikker på at alle ikke kunne lide den form for afsløring, men gjort kan ikke gøres ugjort.
Under ”Lyn nyt” skriver redaktøren:
Lyn skak kan roligt påstås at have nogle sammenlignings punkter med boulevardaviser. Prøv at se på disse mulige beskrivelser: ukorrekte varianter, sensationelle åbninger, usædvanlige situationer, beskidte tricks, de sorte omtales som ”sorte”, de hvide er søreme hvide, de bekriger hinanden med alle midler…..
Drage variant i siciliansk er godt kendt, jeg spiller den aldrig, men her vil jeg fortælle fire korte historier om mit møde med dragen.
Meget svagt husker jeg mit første møde med dragen. I mormors lille hus hvor jeg opvoksede under 2. verdens krig, hang i en krog et ikon. Sådan et skulle hver græsk-ortodoks familie have i sit hjem som familiebeskytter.
Den forblæste slette ved Eremitage slottet var omgivelser for de ”Dragerfestivaler”, som Dan Turell havde introduceret
engang i firserne.
Der gik mange år før mit næste møde med dragen indtraf. Selve dragen så jeg aldrig, men det var en dejlig familieferie ved Lock Ness søen, kendt for sin dragelignende uhyre.
Næste møde med dragen fandt sted højt op Himalaya landet Bhutan ved en buddhistisk festival, hvor jeg har været udsendt.
August nummeret var fyldt op med lyn skak. Lad mig bare nævne lyn den 19. juni 1997. Første turnering blev startet kl. 21.02, var vel besøgt med 13 deltagere, og var fyldt med spændinger.
Redaktøren skriver:
Vi var ti til stede, da Søren Berg (den gang med Jørgensen) begyndte at opfordre til en opgang lyn …. Han regnede hurtigt ud, at chancen til betydelig forbedring af hans lyn rating var til stede….
Mens han råbte, så jeg at Søren Klausen var på vej til klubben og meddelte at hans stor bror Jesper var på vej ….. Poulsen sætter Jesper på første pladsen og turneringen startede….. Men så så jeg, at Jan rullede op på vej til klubben. Han var også en ekspert til turnerings anretning og meddelte, at hvis vi starter med runde fire, så var alt i sin orden …. Men nej, folk begyndte at råbe i munden på hinanden, nogle ville have at vi bare fortsatte, andre som tabte råbte endnu højere, der var en som venligst tilbød mig at jeg (som var turnerings leder) kunne trække mig ud og så kunne Jan spille i stedet….. Jeg opdagede, at det eneste der gjaldt var at tage kniven og skære igennem. Da jeg er af ”Sær-bidsk” afstamning, egenrådig, annullerede jeg de to første runder, og så skulle vi bare spille skak. Lynet afløste tordenen.
Her skal tilføjes at anden turnering i lyn startede kl. 24.05 men kun med 6 deltagere. Det var de tider.
Til sidst fra side 36 til 50 skriver redaktøren om en sær skakbegivenhed i København (Royal hotel Copenhagen), hvor fem stærke kvinder spiller mod fem veteraner, og turneringer skulle hedde nogen med lokalkendte danse at gøre.
Forud for ”høstdansen” i København, spillede de med ”rumba” på Aruba, ”waltzer” i Wien, ”paladienne” i Monaco, ”polka” i Prag og ”foxtrot” i London. Jeg var med fra staren, en oplevelse hvor jeg benyttede lejligheden til at tegne deltagerne.
Pia Cramling, Xien Jun, Zhu Chen, Nana Ioseliani og Katevan Arakhamia spillede mod Vassily Smyslov, Boris Spassky, Mark Taimanov, Lajos Portish og Vlastimir Hort, og ikke at glemme med Ljubojevic som kvindernes hold kaptajn og Bent og Nikolar Borge som underholdt i analyserummet.
Jeg viser tegninger af Pia Cramling og Vassily Smislov.
Jeg husker også en sjov detalje fra analyserummet. En ung mand fra sidepladserne kom hele tiden med stærke træk forslag, så Bent kunne ikke lade være med at komme med lidt irriterende kommentarer ”hvad hedder du? …. engang bliver du en god skakspiller!”. Den unge mand hed Jacob Aagaard som otte år efter blev GM-er.
Oktober nummeret beretter bland andet om: ”Glasbur” turnering, Steffens og Klaus Bjerre deltagelse i ”Czech Open 1997” Pardubice og skakbrikker fra Afrika.
Glasbur turneringen fandt sted den 31. august og alle Gladsaxe kommunes borgere kunne deltage.
Der var 14 tilmeldte 4 fra Tjalfe (familien Orla med sønnen Stig og døtrene Maria og Carina), 2 fra Gladsaxe skakklubben og 7 fra Odysseus, og 1 Gladsaxe borger. Selvfølgelig kunne antallet af deltagere være større, men pyt med det,
vi slår rekorden til næste år.
Varmen var lidt heftig, men det var den sidste dag i den varmeste august i mands minde på vores kanter. Der er sikkert nogen få som vil forsøge sig med at bortforklare sin dårlig indsats med dette.
Vinderen af første gruppe var nemlig Stig E. Jørgensen, det ældste af Orlas børn, men yngste mandlige turneringsdeltager, med 6½ af 7 i et stærkt felt, hvor han ikke engang var den højst ratede. Carina, den mindste, yndigste og det yngste familiemedlem, vandt tredje gruppe, hvor ældste deltager var ikke mindre end 47 år ældre.
Om Pardubice turnering skriver Steffen:
Klaus Bjerre Hansen og Steffen Petersen begge fra Codan i Dansko (sådan lød det på tjekkisk) indlogerede sig på hotel Labe i midten af Pardubice (hotel Labe har fået navn fra floden Labe som skærer byen igennem, men er mere kend på det tyske navn Elba, læg mærke til at Elba og Labe består af samme bogstaver). Byen er kendt for sit årlige hestevæddeløb, som er endnu mere halsbrækkende end det engelske Grand National. Desuden - fortæller legenden – har byen været leveradør af stort set alt terrorist sprængstof, som blev brugt af tyske Rote Arme fraktion, IRA og PLO.
Og i artiklens afslutning:
Den gamle russiske stjerne Cholmov (Steffen mener Kholmov – på russisk Holmov - en russisk GM - er 1925-2006) kom vi til at beundre for en flot kombination mod en ung spiller. Næste dag så det ud til, at han fejrede sejren lidt ivrigt. Hans ene kind havde set for meget til asfalten og han stank af sprut. At han var i stand til at spille var nærmest uforståeligt.
Steffen viser et diagram, hvor Holmov fører de sorte brikker og er trækket, og med et smukt træk vandt partiet.
Om skakbrikker fra Afrika skriver redaktøren:
Alle skakspillere hat et sæt brikker, som de er særdeles glade for….. For at fremme lysten, vil jeg hermed bidrage med en lille historie om et af mine skak sæt, som jeg købte i Afrika, nærmere betegnet i Tanzania, endnu nærmere Dar-es.Salaam, og helt konkret på hjørnet af Agamoyo og Kinondoni road. Der sad hele dagen, syv dage om ugen, en flok træ udskærere og hyggede sig mens de hakkede i træstykker af sort ibenholt og udformede fantastiske træfigurer…. Jeg kom i snak med en og fik at vide at jeg kunne bestille skakbrikker hos ham…. Da jeg kom forbi i henhold til aftalen, var alt selvfølgelig klart. Med et hurtig blik så jeg en papirpose fyldt med brikker som lå på et skakbræt på ca. 20 x 20 cm som jeg betragtede som skuffende. Men jeg havde ikke aftalt brikstørrelsern så måtte jeg tage det i mig….. For at opleve den fulde skuffelse på en gang, besluttede jeg at åbne posen og se på brikkerne. Brikkerne var kæmpe store i forhold til brættet …..De var smukke. Brættet smed jeg væk og det fortrød jeg senere.
November nummeret indeholder beretninger fra generalforsamlingen, Claus Olsens ANNONCE, introduktion af Robin fra Utterslev mose, mange billeder.
Flere ville dog gerne vide, hvordan det var gået med fusionsforhandlingerne med Tjalfe, som jo var et varmt emne på sidste generalforsamling. Disse forhandlinger var gået i vasken, idet Tjalfe havde udvist meget ringe interesse for sagen, da det endelig var kommet til stykket. Derimod havde Klaus Poulsen haft kontakt med GSF. Der var ikke kommet noget konkret ud af dette endnu, men under alle omstændigheder må GSF regnes for noget mere stabile, når og hvis det kom til aftaler.
Claus Olsens annonce:
Jeg har skrevet et hæfte om Severin From – opfinderen af Froms Gambit – der levede fra 1828 til 1895. From var i en årrække Danmarks stærkeste skakspiller, medstifter af og første formand for Københavns Skakforening, Danmarks ældste skakklub. Samt den første dansker der deltog i en international turnering (Paris 1876).Samtidig er det beretninger om, hvordan From, der var en fattig murer søn fra Nakskov, endte som fængselsinspektør og ridder af Dannebrog. Hæftet, der er på 52 sider, kan på klubaftener købes for 10 kr. hos undertegnede.
Til Grand Prix aften i hurtig skak mødte 15 klubmedlemmer. Men der skal to til at spille skak så vi manglede den ene, som normalt bliver kaldt ”mister X”, men jeg fandt på at kalde ham Robin Hood, ham fra Sherwoodskoven.
Det ændrede jeg straks til Robin fra Utterslev mose, som til dags dato indtræder på manglende plads i klubbens lyn og hurtigskak turneringer.
Thorleif: ”Hej gutter, må jeg være med?”
Steffen i rollen som en god lytter (Thorleif holder døren for en sikkerheds skyld, for at Steffen ikke skulle smutte)
Semi - finale deltagere i Grand Prix hurtigskak 1997
Jeg begyndte at taste skakpartier til Odysseus data base for nogle år siden og er tvunget til at lære de forskellige skrift typer.
Er du kreativ, aggressiv eller afbalanceret som menneske, det kan din håndskrift afsløre, så har jeg besluttet at konsultere en ekspert til håndskrift tydning. Her følger tolkninger af klubmedlemmer.
Søren Berg (Jørgensen)
Sørens vitale træk er dominerende, oplevelser og sanser er vigtigere end form og holdning ved brættet, evne til at overvinde vanskeligheder og til at skaffe hindringer af vejen, som vil få andre til at opgive, initiativivrigt og ægte skaberglæde ved udtænkning af planer.
Klaus Gadegaard
Klaus besidder evne til at tilpasse sig sine omgivelser uden at skabe konflikter, glæde ved ansvarsfuldt variant udvælgelse, rolig, sikker hånd i omgangen med totten, harmonisk personlighed, i stand til taktfuld at holde distance, evne til at acceptere omverdenen.
Steffen Petersen
Steffen er en der sætter nytteværdien forud i alle åbningsvarianter han stoler på. Skarp dømme evne, åndsnærværelse, opfindsomhed, praktisk, skarpsindighed, forfølger stædig sine mål, erkender med foretagsom ømhed og initiativrigdom af sine skakmæssige behov og krav til at vinde.
Søren Klausen
Søren ønsker om ubemærkethed, konventionsbundet, omhu også med detaljer, stærk selvkontrol, ringe fremdrift, behøver direktiver fra baggrundsanalyser, intet stort behov for selvrealisering og fuldkommenhed, livsbekræftende gennem erkendelsen af ægte varianter, men livs fornægtende gennem foragt for jordiske teorier.
Klaus Poulsen
Klaus er fuldt med spontanitet reaktioner, let tilpasning, øget selvbevidsthed, foretages ømhedslyst, sans for konjunktur, finder sig let i rette i enhver stilling, vover sig ubekymret i ukendte varianter, stræber efter succes er store end stræben efter sikkerhed.
Thorleif Meyer
Thorleif er en som formår at klare nyopståede situationer ved en målrettet overvindelse af uventede vanskeligheder, samvittighedsfuld opmærksomhed også med hensyn til tilsyneladende uvæsentlige modstanderes træk, arbejder med klart blik uden indblanding af følelser og uden illusioner eller selvbedrag.
Jan Brønnum
Jan arbejder koncentreret, har praktisk sans, vilje til saglighed, åben over for omgivelserne, evne til at fine udligning mellem teori og praksis såvel som materielle og åndelige interesser, logisk tankegang, ordnet tankevirksomhed
Til sidst et læsebrev:
Jeg synes Odysseen er blevet et godt og stort blad. Men jeg er træt af en masse meningsløse lynpartitabeller, og idiotiske tal udregninger om hypotetisk rating. Det synes jeg er spild af papir. Jeg så hellere vinterturnerings referater af holdkampe og partier herfra. Eller åbningsteori med fejl og fælder, Bobby Fischers partier fra 1968, stormesterturneringen i Baden Baden i 1920 (hvis der ellers var en turnering og redaktøren har/får partier herfra).
Det var bare det jeg ville sige, Hej, Klaus Bjerre Hansen
1997´s syv klubblade indeholder 153 partier som er blevet grundig eller mindre grundig kommenteret.
De findes i Odysseus data base