Haruki Murakami projektet
En dag i begyndelsen af det nye årtusinde, stak min gode ven Jørgen Carla mig en bog i hånden og sagde, at jeg sikkert ville synes om den. Det var ”En vild fårejagt” af Haruki Murakami. Lige fra de første sider blev jeg grebet af fortællingen og det smukke sprog. Jeg fik fornemmelsen af, at bogens hovedperson tog mig i hånden, fulgte mig gennem fortællingerne og opfordrede mig til selv at finde en forklaring på bogens mange mystiske passager. Det var Murakami, og jeg kunne lide det. Jeg begyndte at læse alt det som Murakami har skrevet, og som er oversat til dansk. Midt i det første årti af det 21. århundrede kom jeg i tanke om, at jeg kunne forsøge at male med inspiration fra de læste romaner. Når man kan lave film ud fra en roman, så kan man også gøre det med malerier, mente jeg. Murakami projektet blev født. Det har ikke nået teenageralderen endnu, og jeg ved endnu ikke hvornår det bliver færdiggjort. Det første maleri jeg gik i gang med, var inspireret af ”Trækopfuglens krønike”. I de følgende år havde jeg stadig en frisk erindring af de første fem romaner jeg havde læst, og kunne uforstyrret overføre mine tanker og ideer til lærredet, som var glas eller plast. Jeg begyndte at tage notater og forestille mig hvordan malerierne skulle udformes, mens jeg læste ”Norwegian wood”. Af hans trilogi ”1Q84” har jeg kun færdiggjort det første billede, er godt i gang med nummer to og er kun kommet med baggrundsfarver til nummer tre. De to novellesamlinger ”Mand uden kvinder” og ”Fødselsdagshistorier” er skrevet af nogle andre, men kun en af novellerne er af Murakami og jeg har endnu ikke taget stilling til, hvordan jeg griber disse an. Den sidste oversatte roman ”Hør vinden synger & flipperspil 1973”, er den som Murakami har skrevet først, men den er kun lige frigivet til tryk og jeg har endnu ikke læst den. Jeg har overtalt min yngste søn, som er en dygtig graffiti maler, til at udsmykke rammerne. Han er dog ikke helt færdig. |
