Efter denne lidt kølige aften, hvor de fleste ikke kunne samle det nødvendige quantum motivation for at sætte sig på cyklen, tænde carportens dovne ”Peugeot 107 Motion” og med lysten til at spille skak i baglommen, transportere kropvægten mod lokalerne på Frødings Allé, men foretrak hjemmehygge eller hvad ved jeg hvad, kunne Claus Olsen tilføje til sit lange og glorværdige skak liv i Odysseus en ny titel – klubmester i bondeskak.

Og for at det ikke skal være løgn, fik han af klubformanden Thor, som kun har arvet lidt guddommeligt fra sin navnefætter Thor (vidste du at Thor, gæt hvilken af dem, har givet navn til torsdag, men at de utaknemmelige islændingene straks har erstattet þórsdagur med fimmtudagur - femtedag), en flaske vin, ingen præmiefornyelser for skaksæsonen 2013-2014 er planlagt, så han kan pimpe flasken tom i den kommende weekend.

I det efterfølgende lyn miniturnering med seks deltagere, hvor Claus gik hjem belastet med tankerne om at overveje, om han vil vente til weekend med at åbne flasken eller ej, og blev erstattet af en ikke denne aften skakbeåndet Stanislav, fik Thor og førnævnte Stanislav fuldt hus, Thor af ettaller - Stanislav af nuller.

Og så var det slut for denne torsdag, da tiden begyndte at true med at flytte sig til en ny dag, vi sagde pænt godnat til hinanden med - vi ses til Klubmesterskabets sidste runde den 3. april.

Selvom jeg ikke er ligefrem inkarneret romantiker, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på slutningen af halvfemsernes glade år.

Lige som den gang var luft fugtigheden, skabt som biprodukt af tankernes energioverskud fra de mange hjerner som arbejdede på højt tryk, og forsøgte at danne tæt tåge og skjule brætter, brikker og ivrige hænder, men det lykkedes ikke, menneskernes tæthed á la Hongkong by night uden kulørte lamper og oppustede papir drager, men med skæve tanker, øredøvende skaksnak i munden på hinanden, om alverdens mere eller mindre tvivlsomme varianter som vinden blæser, de gode gemmes til næste gang, analysehjerner som kørte på høje omdrejninger som kolibriernes vinger ved indtagelse af nektar fra eksotiske blomster på Java, og ingen, simpelthen ingen, kunne udtænke tanker om at opfordre benene til at bære kroppen væk fra skuepladsen.

En torsdag aftens scenarie på Frødings Allé, som længe har været savnet.

Og nu er jeg blevet mundlam.

Jeg kendte ham ikke så personligt, udover at han var min gode skakven.

Men jeg vil for evigt mindes hans smil, når jeg, efter at have udråbt ham til klubbens remiskonge, kommer med udråb som ”Nej da, igen remis”.

Det var ikke den slags smil, hvor øjnene næsten falder ud af hovedet, og faktisk er blevet blinde af den store lys mængde, kinderne samles i to runde og ikke helt færdigstegte frikadeller under øjnene, og munden åbnes til et stort gab, for at give plads til de lydelige udskejelser.

Nej, det var ikke Steens smil.

Hovedet blev en anelse drejet til en side, munden blev diskret forlænget på begge sider, små smilehuller dukkede op i deres endepunkter, et til højre, et til venstre, og det mest karakteristiske var øjnene, som ikke bare supplerede smilet, men i høj grad forstærkede det. Øjenlågene kom tættere på hinanden, og de to små smalle sprækker, som bør modtage og reflektere mindre mængder lys, strålede faktisk af glæde for at understrege smilets styrke og værdighed.

Den måde jeg tror på livet efter døden, er klart anderledes end den religiøse og handler om, efter min overbevisning, at folk vil leve evigt her på jorden ved at de vil blive husket for deres mange gode, men også dårlige, bedrifter mens de levede.

Steen har forladt os, men mindet om ham vil være indprentet i væggene på Frødings Allé.

Det hele, to dages forberedelse af første c4 træk til aftenens kamp, blev smidt ud, efter en times pinlig ventetid, i torsdags aftenens mørke som bredte sin tunge mørke dyne over sig på Frødings Allé 8A.
Et absurd skuespil af Samuel Beckett ”Mens vi venter på Godot”, som i original udgave fortæller om ”to personer som står ved et livløst træ og stirrer mod månen og stjernerne….. hvorfor ved vi ikke, og
heller ikke personerne selv ved rigtig, hvorfor de gør som de gør”, kan sammenlignes, delvis, med den ventetime jeg lige nævnte. Dog, jeg stod alene, jeg stirrede mest gennem køkkenvinduet på de tomme, våde og mørke ubemandede fliser, og jeg havde foran mig mange livløse træer i forskellige farver og forme, og så vidste jeg godt hvorfor jeg gjorde det. Jeg ventede på Bo, som ikke kom.

Ellers?

Om Bent og Torben
I aftenens længste parti, i over fire timer, blev fægtet med gode og halv gode varianter. Det føltes af
mig som om nogle brikker blev flyttet med magt, andre dansede let ”svanesøen”, og spændingen
udeblev ikke. At Bent skulle kapitulere til sidst kunne en flittig SPOOFA læser finde på forsiden allerede dagen før.

Om Ole og Søren
Oles rolige væsen, trods han størrelse, var ikke til at ryste af Sørens pres. Hånden gik langsomt mod udvalgte brikker, løftede kærligt den lille bonde væk fra den beskidte jord til sofa sættet i stuen til
aftenens hygge. Med en venlig stemme blev der foreslået remis, som mødte en forundret Sørens blik, men lidt senere fortrød han, og med et lidt mere venligt blik foreslog han selv point deling.

Om Steffen og Poulsen
Neil Armstrong lille måneskridt skulle have kolossal betydning for menneskeheden. Men det kunne også
gå galt. Ikke for Neil, men det gik det for Steffen. Et skridt tilbage, ikke hverken til venstre eller højre ville sende Poulsen til grublekorridorerne under kasketten, og Steffens f-bonde ville ikke kunne standses før den nåede horisonten, hvor solopgangen ventede.
Helt hen i vejret, snakkede jeg ikke om månen?

Om Morten og Jerry
Det behøves ikke altid at handle om smarte løsninger for at tilfredsstille vinder appetitten. Små måltider giver i hvert fald ikke opsvulmet mave, man vokser et par centimeter i højden, og et ”point” kan hvile sammen med de tidligere optjente.

Om Michael og Olsen
Efter skakkunstens regler, skulle hvid Marshall efter planen være behjælpsom (USA’s udenrigsminister
og forsvarsminister Marshall blev også kendt for sin plan, som gik ud på at hjælpe Europa som var i
ruiner efter afslutningen af anden verdens krig), men tænkte også på sig selv. Det glemte Michael,
og stod godt passivt over en Olsen i hopla.

Om Jesper og Jens
Det var gode bevægelser med det tunge og halvtynde materiale hele partiet igennem, men afgørelsens time blev iscenesat af de små bondeskridt. Kig på partiet på ”Skak partier” og dan din egen mening om
det sagte.

Om Thorleif og Langkilde
På et tidspunkt opstod en kamp om g8 ledige plads på brættet mellem et søvnigt tårn, trætte løbere og veloplagte springere. Jan var koreograf, og springeren vandt let. Det vækkede Thor fra mytologien, og
så skulle han vise muskler.

Det var så det!!
Undskyld, det første var om mig selv.

Den forhenværende bestyrelse, som ses på billedet, har mistet sine to mest aktive medlemmer.
Formanden, Claus Olsen, som var drivkraft og gav alt hvad han havde i sig i de svære tider, hvor klubaftener var en tynd kop the og Michael Marshall, en dristig initiativtager for oprettelse af ungdomsfløjen i Odysseus, som i hele Odysseus historie ingen havde turdet at gøre før, og var en flittig og dygtig leder som ikke sparede på energien i arbejdet med de unge, rettere sagt børn som vil spille skak.
Deres afløser bliver Thorleif Meyer som formand, og Carina Jørgensen som ungdoms leder. Hvor den første er et ubeskrevet blad som leder, men vant til gennem sit arbejde at tackle sære personligheder, er Carina som var med fra starten med Michael, én som sikkert vil føre ungdomsafdelingen videre til flere succes’er.

Skaksæson åbning i klubben med klubmestersimultan på programmet, kunne samle et fantastisk højt tal ”11” af nogle stærke og
solbrændte deltagere. Selve klubmesteren kom lidt senere end de andre, bortset fra den uartige dreng hans højhed Thor, som kutymen foreskriver.
Jeg bruger lejligheden til at nævne dem i alfabetisk orden i en meget forkortet udgave, for at beskytte deres immunitet:
B.B.F. B.P. C.O. J.B. J.L.N. M.M. M.M.N. T.M. T.R. S.K. S.G.N.

Af mig ukendte grunde vil den, om et par uger, ”tidligere formand” ikke deltage i simultan, han vil helst gå rundt og fylde plastik tallerkner med noget spiseligt stads, skruer, sødt og saltet, så Jens kunne ikke vinde højere end 7:3.
Da min hørelse ikke bliver, sådan set, meget hjulpet med de to kraftige ørerapparater, især ikke i et larmende miljø, kan jeg ikke frembringe nogle troværdige samtaler om vind og vejr gennem sommerens skak pause, så jeg klikkede på mit venlige kamera og beriger
teksten med et par ../billeder, som ikke er manipulerede, men den ægte økologiske vare.

Vindernes billede fremvises i en meget lille udgave, for ikke at formindske Jens’ herlige indsats.

   



En af deltagerne var i gang med et ulovligt forsøg på at tilkæmpe sig gevinst muligheder, en slags doping i skak regi, men fotografen vil ikke sladre og afsløre hans identitet, så vi slører lidt en del af hans hoved.

For at ingen skal føle sig trådt over tæerne, viser jeg ../billeder af alle deltagere.

Jens bliver selvfølgelig fremvist i sin fulde højde, som passer fortrinligt til aftenens resultat.

Sidder fast på sin stol, læner sig jævnligt frem og tilbage, begraver hovedet i hænderne eller piller ved udvalgte hårtotter, være helt tavs, ser på brættet og modstanderen foran sig, kræver samtidig mange overvejelser partiet igennem, uanset styrken. Det er blandt andet det, som er fascinerende ved skak, at stille krav til sig selv og afprøve sig. Hele tiden dukker nye overvejelser frem på skærmen og under kasketten, og der skal afprøves adskillige evner, tages stillinger og afgørelser. Den del af skakspillet er meget personlig, og ser næsten aldrig dagslyset eller nattens stjernehimmel. De sjældne selvanalyser af de store skakspillere afslører ikke alt, men kun lidt af hvad der tænkes under et skakparti. De mange millioner af gennemsnitlige skakspillere bliver tavse. Utænkelige mange millioner værdigfulde tanker som sæbebobler springer og forsvinder i intetheden. Alt det nævnte gav inspirationen frie tøjler, så jeg vender mig til Politiken Cup og Michaels tabte parti fra første runde.
I diagrammet har hvid en kolossalt stærkt placeret springer på d5 som holder hele sorts damefløj i dvale tilstand, og er næsten urørlig. Set i lyset af, at sorts ratings tal kraftigt overstiger Michaels styrke, så er det ikke ham som skal finde initiativs lystne træk.  Et point deling vil være en gevinst værd.
Hvad Michael tænkte i stillingen komme jeg aldrig at til vide, og derfor gav jeg computeren en times betænknings tid til at finde alle træk i stillingen. Nu kan jeg forsøge at kommer lidt tættere på Michaels tanker, men kun tættere på.
Jeg ved ikke på forhånd, om en sådan analyse kan være gavnlig, men jeg vil fortryde hvis jeg ikke havde forsøgt.
Der er sådan set 17 træk af de 44 mulige i stillingen, som Michael højst sandsynligt og forståeligt nok ikke har skænket en tanke at spille, da han er et menneske og hurtigt kan udelukke de træk som er mere eller mindre håbløse. Computeren kan ikke skelne mellem gode og dårlige træk, alle mulige træk skal regnes helt igennem. Men i skak kan alt ske. Jeg har set partier, hvor de store GM-er spiller træk som ligger tæt på bunden af computeranalyser.
Michael valgte 18 træk, og begyndte at bytte brikker højst sandsynlig med ideen om, at med et mindre antal brikker på brættet ville hans chance være bedre for at holde remis. Det har åbenbart vist sig at være en dårlig ide.
Kasketten kan også sidde skævt på hovedet.

Sidder fast på sin stol, læner sig jævnligt frem og tilbage, begraver hovedet i hænderne eller piller ved udvalgte hårtotter, være helt tavs, ser på brættet og modstanderen foran sig, kræver samtidig mange overvejelser partiet igennem, uanset styrken. Det er blandt andet det, som er fascinerende ved skak, at stille krav til sig selv og afprøve sig. Hele tiden dukker nye overvejelser frem på skærmen under kasketten, og der skal afprøves adskillige evner, tages stillinger og afgørelser. Den del af skakspillet er meget personlig, og ser næsten aldrig dagslyset eller nattens stjernehimmel. De sjældne selvanalyser af de store skakspillere afslører ikke alt, men kun lidt af hvad der tænkes under et skakparti. De mange millioner af gennemsnitlige skakspillere bliver tavse. Utænkelige mange millioner værdigfulde tanker som sæbebobler springer og forsvinder i intetheden.
Alt det nævnte gav inspirationen frie tøjler, så jeg vender mig til Politiken Cup og Michaels tabte parti fra første runde.

I diagrammet har hvid en kolossalt stærkt placeret springer på d5 som holder hele sorts damefløj i dvale tilstand, og er næsten urørlig. Set i lyset af, at sorts ratings tal kraftigt overstiger Michaels styrke, så er det ikke ham som skal finde initiativs lystne træk.  Et point deling vil være en gevinst værd.

Hvad Michael tænkte i stillingen komme jeg aldrig at til vide, og derfor gav jeg computeren en times betænknings tid til at finde alle træk i stillingen. Nu kan jeg forsøge at kommer lidt tættere på Michaels tanker, men kun tættere på.

Jeg ved ikke på forhånd, om en sådan analyse kan være gavnlig, men jeg vil fortryde hvis jeg ikke havde forsøgt.

1) 29.Lf2 Kg8 30.Ta1 h5 31.h4 Lh6 32.Tab1 Ta5 33.Dc2 Sxd5 34.cxd5 Df8 35.Sb5 Txf3 36.Lxf3 [0,22];
2) 29.Dd2 Se8 [0,22];
3) 29.h4 Sh5 30.Lf2 Kg8 31.Dc2 Tf8 32.Dd2 Se6 33.Dd3 Sc5 34.Dd2 [0,22];
4) 29.Lf1 h5 30.Dd2 Ta8 31.Le2 h4 32.Lg5 hxg3 33.hxg3 Sxa4 34.Sxa4 Lxa4 35.Ta1 Lc6 36.Tbb1 Txa1 [0,22];
5) 29.T1b2 h5 30.h4 Lh6 31.Lf2 Ta5 32.Ta2 Kg8 33.Sb5 Se8 34.Sbc3 Tf8 35.Ta1 [-0,32];
6) 29.De2 h5 30.Dd2 h4 31.Lf1 h3 32.Le2 Kg8 33.Lg5 Se6 34.T4b2 Sd4 35.Sb5 Txa4 [-0,72];
7) 29.Ta1 h5 30.Dd2 h4 31.gxh4 Sxd5 32.Sxd5 Se6 33.Tbb1 Txa4 34.Txa4 Lxa4 35.Ta1 Ld7 36.Df2 Lh6 37.Lxh6 [-0,82];
8) 29.Dc2 h5 30.Sb5 Sxd5 31.cxd5 Lf6 32.Lf1 Ta8 33.Dd2 h4 34.Lc4 Kg8 35.Sc3 Le7 [-0,82];
9) 29.Sb5 Sxd5 30.cxd5 h5 31.Tc4 h4 32.gxh4 Lf6 33.De2 Ta8 34.h5 gxh5 35.f4 exf4 36.Dxh5+ [-0,92];
10) 29.Ld2 h5 30.Lg5 Se6 31.Ld2 h4 32.gxh4 Lh6 33.Sb5 Sxd5 34.cxd5 Lxd2 35.Dxd2 Sf4 36.Lf1 Ta8 [-1,42];
11) 29.Lc1 h5 30.Lg5 Se6 31.Le3 h4 32.Sb5 Sxd5 33.cxd5 Sc5 34.Lf1 Ta5 35.Tc1 Lh6 36.Dd2 Lxe3+ 37.Dxe3 Ta8 [-1,42];
12) 29.Lxc5 dxc5 30.T4b2 Le6 31.Kh1 Kg8 32.Db3 Td7 33.Dc2 Kh7 34.Db3 h5 35.h4 [-1,62];
13) 29.Lh1 h5 30.Lg2 h4 31.Dd2 h3 32.Lf1 Ta8 33.Le2 Lc6 34.Ta1 Kg8 35.Dc2 Ta5 36.Sb5 Lb7 [-1,62];
14) 29.Tc1 h5 30.Dd2 h4 31.Ta1 Lc8 32.Lf1 Se6 33.Se2 Sd4 34.Sxd4 exd4 35.Lg5 c6 36.c5 [-1,72];
15) 29.Kh1 h5 30.Dd2 h4 31.gxh4 Sxd5 32.Sxd5 Lxa4 33.Ta1 Da8 34.Dc3 Lc6 35.Tbb1 Lh6 36.Lg5 [-1,92];
16) 29.T4b2 Sxa4 30.Sxa4 Txa4 31.Ta1 Da8 32.Txa4 Dxa4 33.Db1 Sxd5 34.cxd5 h5 35.Ta2 Dc4 36.Tc2 Dd3 37.Dc1 [-2,12];
17) 29.h3 h5 30.Dd2 h4 31.g4 Sxd5 32.cxd5 Sxa4 33.Sxa4 Lxa4 34.Ta1 b5 35.Tb2 Lf8 36.Tb4 [-2,62];
18) 29.Sxf6+ Lxf6 30.Ta1 Lg5 31.Lf2 h5 32.h4 Lh6 33.Tbb1 Kg8 34.Ta3 De8 35.Tba1 Lc6 36.Sd5 [-2,72];
19) 29.a5 Txa5 30.T4b2 Sxd5 31.Sxd5 Le6 32.Ta1 Txa1 33.Dxa1 b5 34.cxb5 Lxd5 35.Dd1 Lb3 36.Txb3 Sxb3 [-6,02];
20) 29.Se2 Lxa4 30.Dd2 Ld7 31.Sec3 Sxd5 32.cxd5 h5 33.Lf1 Ta8 34.Le2 h4 35.T4b2 [-6,22];
21) 29.Sa2 Lxa4 30.Dd2 Sxd5 31.cxd5 Ld7 32.Sc3 h5 33.Lf1 Ta8 34.Le2 h4 35.T4b2 [-6,22];
22) 29.g4 Sxd5 30.cxd5 Lf6 31.Lf1 Ta8 32.Lxc5 bxc5 33.T4b2 Lg5 34.Lb5 Le3+ 35.Kg2 Ld4 36.Tc2 Dh4 [-6,52];
23) 29.Tb5 Sxd5 30.Dxd5 De8 31.T5b4 Sxa4 32.Sxa4 Lxa4 33.Dd3 Da8 34.T4b2 Lc6 35.Td1 Tf8 [-9,22];
24) 29.De1 Sd3 30.Dd1 Sxb4 31.Sxb4 Ta8 32.Sb5 h5 33.Lf2 Le6 34.Sd5 Tb8 35.Dd3 [-10,92];
25) 29.Dc1 Sd3 30.Dc2 Sxb4 31.Sxb4 Ta8 32.Sbd5 h5 33.Sb5 Lh6 34.Lxh6 Lxb5 35.Lg5 [-11,22];
26) 29.f4 exf4 30.gxf4 Sxd5 31.Sxd5 Sxa4 32.Dd2 Sc5 33.Ld4 Lxd4+ 34.Dxd4 Lc6 35.De3 Ta2 36.T4b2 Da8 [-12,82];
27) 29.T4b3 Sxb3 30.Dxb3 Sxd5 31.cxd5 Da8 32.Ta1 Ta5 33.Ta2 h5 34.Dc4 Lh6 35.Lf2 Da7 36.h4 Kg8 [-13,22];
28) 29.Sxb6 cxb6 30.Dxd6 Lf8 31.Dd2 Dc7 32.Lf1 Da7 33.T4b2 Le6 34.Ta2 g5 35.De2 g4 36.Lg2 [-14,72];
29) 29.Df1 Sfxe4 30.Sxe4 Sxe4 31.Lh3 Lc6 32.De2 Sc5 33.Te1 De8 34.Dd2 Ta8 35.Lg2 Dd7 [-15,42];
30) 29.Kf2 Sfxe4+ 30.Sxe4 Sxe4+ 31.Kg1 Sc5 32.Sc3 Da8 33.Dd5 Dxd5 34.cxd5 Sxa4 35.Sxa4 Txa4 36.Txa4 Lxa4 37.Tb4 Lc2 38.Kf2 [-17,82];
31) 29.T1b3 Sxb3 30.Txb3 Sxd5 31.Dxd5 Df8 32.Ta3 h5 33.Dd3 Lh6 34.Lf2 Ta8 35.Ta1 Kg8 [-179,22];
32) 29.Kf1 Sfxe4 30.Sxe4 Sxe4 31.De2 Sc5 32.Kg1 Sxa4 33.T4b3 Lf5 34.Sb4 Ta8 35.Sd3 De8 36.Tf1 Te7 [-18,02];
33) 29.Sxc7 Dxc7 30.Sb5 Lxb5 31.cxb5 Ta7 32.Tc4 h5 33.Dd2 Txa4 34.Txa4 Sxa4 35.Lf1 Sc5 36.Tc1 Dd7 [-22,62];
34) 29.Txb6 cxb6 30.Sb4 Sxa4 31.Sb5 Ta8 32.Sxd6 Tf8 33.Dc1 Dc7 34.Sb5 Lxb5 35.cxb5 Sc3 36.Tb2 [-39,12];
35) 29.Lxh6 Lxh6 30.Dc2 Tf8 31.Kh1 Kg7 32.Td1 Sh5 33.De2 c6 34.Se3 Dc7 35.Kg1 [-39,12];
36) 29.Sf4 exf4 30.gxf4 Sg4 31.fxg4 Lxc3 32.T4b3 Sxb3 33.Dxb3 Lg7 34.c5 De8 35.cxb6 [-40,82];
37) 29.Se7 Dxe7 30.Sb5 Lc6 31.T4b2 Tf8 32.Ta1 Tfa8 33.Lxc5 bxc5 34.Dc2 h5 35.Sc3 [-43,22];
38) 29.Lh3 Lxh3 30.T4b2 Sxd5 31.cxd5 Ta5 32.Ta1 Df8 33.Tf2 Ld7 34.Kg2 Da8 35.Lxc5 Txc5 36.Sb5 [-43,22];
39) 29.Lg5 hxg5 30.De2 Kg8 31.Ta1 c6 32.Se3 Le6 33.Td1 Ta8 34.Dd2 Lf8 [-47,62];
40) 29.Ld4 exd4 30.Sb5 Lxb5 31.Sxf6+ Dxf6 32.cxb5 Ta7 33.f4 Te7 34.Dc2 d3 35.Da2 Dc3 [-49,92];
41) 29.Lf4 Sxd5 30.cxd5 exf4 31.Tc4 Le5 32.g4 h5 33.h3 Kg8 34.Sb5 Th7 35.Dd2 [-52,81];
42) 29.Db3 Sxb3 30.T1xb3 g5 31.Tb2 g4 32.Tf2 h5 33.Lg5 c6 34.Se3 Kg6 35.Lh4 Df8 36.Tbb2 Le6 37.f4 [-75,01];
43) 29.Dd3 Sxd3 30.T4b3 Sc5 31.Ta3 g5 32.Sxf6+ Lxf6 33.Tba1 c6 34.Sa2 Ta8 35.Sb4 Kg6 36.Sd3 [-115,81];
44) 29.Dd4 exd4 30.Lxd4 Sd3 31.T4b3 Sxd5 32.Lxg7 Sxc3 33.Txc3 Sf4 34.gxf4 Kxg7 35.f5 gxf5 36.f4 fxe4 37.Tg3+ Kh8 [-123,41]

Der er sådan set 17 træk af de 44 mulige i stillingen, som Michael højst sandsynligt og forståeligt nok ikke har skænket en tanke at spille, da han er et menneske og hurtigt kan udelukke de træk som er mere eller mindre håbløse.
Computeren kan ikke skelne mellem gode og dårlige træk, alle mulige træk skal regnes helt igennem. Men i skak kan alt ske.
Jeg har set partier, hvor de store GM-er spiller træk som ligger tæt på bunden af computeranalyser.

Michael valgte 18 træk, og begyndte at bytte brikker højst sandsynlig med ideen om, at med et mindre antal brikker på brættet ville hans chance være bedre for at holde remis. Det har åbenbart vist sig at være en dårlig ide.

Kasketten kan også sidde skævt på hovedet.

Se Michael parti i "Skakpartier"

Det asiatiske islæt trampede Morten ned partiet igennem, og sluttede med et flot angreb. Sådan ville en pompøs overskrift på Ekstra Bladets eller BT’s forside sikkert være, hvis denne Morten var en verdenskendt skakskikkelse, og den unge inder bare en af milliarder af andre indere.
Men det hænger ikke sådan sammen, og bare rolig, det var selvfølgelig ikke vores Morten, og den inder er faktisk en verdenskendt skakspiller.

Solen sender for tiden urimeligt mange varme hilsener ned til jorden, og det koger under hovedskallen, og gryderetten er uigenkendelig.

De første 42 partier i Politikens Cup vises ”live”. Desværre kom ingen af vores spiller til at flyver i æteren.

I første runde tabte Morten Andersen meget overraskende til en spiller, hvis rating var lidt over 500 mindre end Mortens.
Det gjorde Michael også, men modstanderens rating var tæt på 500 højere end Michaels. Lars vandt.

Jeg glæder mig til at se partierne, men vær tålmodig, de skal først tastes.

Desværre er vores spiller heller ikke i anden runde til at se ”live”

Efter tre runder har Morten A. og Lars A.N. to point, mens Michael må nøjes med halvanden. Ikke en dårlig start for vores folk.
Lars kunne følges på ”live” i tredje runde, og mindsandten om ikke vi også i fjerde runde kan nyde Lars’ spil, denne gang mod en mere overkommelige modstander.

Nu sejler Politiken Cup i de mere skaklige farvande og jævnbyrdige modstandere møder hinanden. Fjerde runde byder på et pudsigt opgør mellem to gamle brætslidere, vores Jens med den hollandske Jan. Jeg finder det ikke nødvendigt, at nævne deres efternavne, skak entusiaster kender dem godt.

Remis partier kan fordeles i mange kategorier og jeg vil nævner et par stykker.

De som kommer under ”klap på skulderen” af mange forskellige grunde og ikke altid har fine kanter. Så er der den gruppe, som har overskriften ”sidste runde”, nu er turneringen slut og vinderchancen er lille, eller ikke eksisterende. Remis gruppen ”respekt for modstanderen” i stillinger som er meget lige, men kan spilles videre, men … .”Kamp remis” er hovedsageligt udtryk for vigtigheden af hele point. På de ”korte” remiser kan der klistres mange forskellige etiketter og det er irriterende. Til sidst nævner jeg gruppen, som jeg kalder ”London remis”, en ny opfindelser af engelske turneringsorganisatorer, i kamp mod især de sidst nævnte, som kun vil acceptere remis som har fået accept af et dommerpanel.

Som alle andre partier, kan remis partier være lærerige og bidrage til slutspils teorien. Så glem ikke at se på remiser fra Beijing, der er nogle stykker som du måske finder interessante.